10 punkter til at styrke din virksomheds bæredygtighed

Få inspiration til at implementere bæredygtighed i din virksomhed og skabe værdi

Publisert Sist oppdatert

10 punkter til inspiration for bæredygtig­hedsindsatser i virksomheder

  • Sæt tid af til bæredygtighedsindsatser nu
  • Forstå begreberne og sikre fælles forståelse i virksomheden
  • Kend lovkrav og sanktioner for bæredygtighedsaktiviteter
  • Analyser mulighederne for at skabe værdi og positionere sig bæredygtigt

Hvor stor relevans har bæredygtighed for min virksomhed, tænker du måske. “En hel del” vil vi svare som rådgivere – og ikke mindst hvis du er ejerleder i en smv.

Med afsæt i erfaringer fra vores arbejde med forskellige virksomheder har vi derfor samlet 10 punkter til inspiration.

1. Sæt tid af nu til jeres bæredygtighedsindsatser

For nogle smv-ejerledere kan det virke som en ekstra arbejdsbyrde at skulle forholde sig til bæredygtighed, klima og FN’s Verdensmål. For er det overhovedet nødvendigt? Det korte svar er ja – og sæt tid af til det nu.

Før eller siden bliver alle virksomheder nemlig nødt til at forholde sig til omverdenens ændrede krav. Lovgivningen ændrer sig, og forbrugeres, medarbejderes, producenters og bankers krav til bæredygtig produktion er ikke til at komme udenom.

Overvej, hvilken konkret værdi – og for hvem – I kan skabe med jeres bæredygtighedstransformation, når den kommer rigtig fra start. Overvej også, hvilke konsekvenser det har på kort og langt sigt, hvis I mister markedsandele, de bedste medarbejdere og investeringsmuligheder, hvis I ikke har indarbejdet bæredygtighed i jeres værdikæde.

2. Forstå begreberne

For at kunne skrue op for jeres bæredygtige forretningsforståelse er det vigtigt, at I har et overblik over emner og begreber. Vær konkret. Kend begreberne og forskellene på dem. Vær samtidig opmærksom på, om alle i virksomheden har den samme forståelse for termerne.

3. Kend lovkrav og sanktioner

Allerede nu danner en række nationale/internationale lovbestemmelser og almene retsprincipper rammen om kravene til din virksomheds bæredygtighedsaktiviteter.

Skab overblik over, hvad din virksomhed skal leve op til og hvorfor, hvordan og hvornår.

Hvem i virksomheden har ansvar for hvad? Vær samtidig opmærksom på alt det, der kommer. Eksempelvis skal virksomheder allerede fra 2024 forberede og indsamle valide og detaljerede esg-data.

Specifikationer om bæredygtighed samt nye og skærpede krav er desuden på vej i EU.

Uanset hvor stor din virksomhed er, vil den blive påvirket af lovgivningen. Er du f.eks. underleverandør til en større virksomhed, kan du forvente at skulle redegøre for bæredygtigheden i dit produkt, fordi virksomheden skal bruge de data i deres rapportering.

4. Analyser mulighederne

Undersøg, hvordan du med din virksomheds services og produkter kan gøre noget godt for verden og for din virksomhed – på kort og langt sigt.

Autoplay and Loop Video

Analyser, hvor jeres positioneringmulighed – som taler ind i den bæredygtige retning – er i markedet. Genbesøg jeres mission, vision og værdier og overvej at revidere dem i en mere bæredygtig retning.

1 391 2001 436 2001 468 7001 513 700
358 250369 350380 450380 600
1 008 9501 059 1501 075 8001 043 200
1 367 2001 428 5001 456 2501 423 800
16 406 40017 142 00017 475 00017 085 600

Skab overblik over, hvad din virksomhed skal leve op til og hvorfor, hvordan og hvornår

Se på verdensmålene som et katalog for forretningsmuligheder.

Keep it simple: Overvej at udvælge tre verdensmål som pejlemærker for, hvor jeres services og produkter kan skabe værdi for jeres virksomhed, kunder og verden.

En undersøgelse gennemført af McKinsey og NielsenIQ fra i år viser, at varer med en bæredygtighedsvinkel (esg-claim) over en periode på fem år øgede salget med 28 pct., mens traditionelt producerede varer øgede med 20 pct.

5. Få medarbejderne med

Dine medarbejdere kan være de bedste ambassadører og idémagere, hvis de bliver engageret fra start. De kan også være det modsatte, hvis de føler sig kørt over og ikke forstår, hvorfor de skal beskæftige sig med bæredygtighed oven i alle de andre arbejdsopgaver.

6. Søg rådgivning

Det er nok de færreste, som på egen hånd kaster sig ud i at implementere ny it eller et nyt regnskabssystem. Det er for komplekst. Men bæredygtighed er også komplekst. Så søg rådgivning. Måske har din brancheorganisation nogle tilbud? Måske skal du engagere eksterne bæredygtighedsrådgivere?

7. Inkorporér standarder i hele forretningsstrategien

Udvikl og implementér jeres bæredygtighedsstrategier og husk, at de skal hænge sammen med jeres andre strategier for f.eks. forretningsudvikling, kommunikation, events og netværk.

8. Indsæt oplysningskrav og indsatser i årshjul

Husk, at rapporteringer og løbende bæredygtighedsindsatser skal tilføjes jeres årshjul. Inden for esg er det vigtigt, at I beslutter, hvilke der er vigtigst.

Overvej, om I primært vil fokusere på E, S eller G: Skal det f.eks. være nøgletal inden for miljø og klima som CO2-udledninger og energiforbrug? Eller sociale mål som sygefravær, arbejdsulykker og lønforskel mellem køn. Det kunne også være principper inden for selskabsledelse som mødeprocent på bestyrelsesmøder og bestyrelsens m/k-sammensætning.

9. Undgå greenwashing

Kend reglerne for greenwashing og grøn anprisning. På den måde minimerer I risikoen for at begå dumme fejl, der kan skade jeres troværdighed. Vær ikke bange for at fortælle om jeres bæredygtighedsarbejde.

10. Det muliges kunst

I er godt på vej, når jeres bæredygtighedsindsatser bygger på et godt analytisk grundlag. Fokusér på udvalgte, prioriterede områder i begyndelsen og bred aktiviteterne ud efterhånden.

Kend jeres klimaaftryk i værdikæden – både de positive og negative. Mål, evaluér og optimér løbende. Og husk så at fejre de gode milepæle.

Powered by Labrador CMS