Tomgangen i danske kontorer er på det laveste niveau i flere år

Meget førte coronakrisen med sig – nye arbejdsgange var en af tingene. Hybrid- og hjemmearbejde blev af mange spået til at revolutionere den danske arbejdskultur, og debatten har længe gået på, om færre ansatte på kontorerne vil gøre kontorkvadratmeterne overflødige.

Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, det endnu er sket. For tomgangen i danske kontorer tangerer til laveste niveau i flere år. 5,6 pct. af kontorkvadratmeterne i København står tomme, og vi skal tilbage til begyndelsen af 2009 for at se samme niveau, viser tal fra erhvervsmægleren Colliers.

At der er høj efterspørgsel på ledige kontorkvadratmeter, genkender pensionsselskabet ATP’s datterselskab ATP Ejendomme, som forvalter ejendomme for godt 43 mia. kr., hvoraf 40 pct. er kontorer. Her fortæller adm. direktør Martin Vang Hansen, at selskabet har rekord få ledige kontorer til udlejning.

For fem år siden havde ATP en kontortomgang på lige omkring 12 pct., nu ligger den på 4,8 pct.

“Vores tomgangsprocent har aldrig været lavere end nu. Vi ser flere af vores kunder investerer og prioriterer kontoret. Kunderne bruger mange ressourcer på at sikre den rigtige indretning, som matcher ny arbejdskultur med flere møderum, og hvor medarbejderne kan arbejde på kryds og tværs,” siger Martin Vang Hansen.

Kigger man uden for Danmarks grænser, er tendensen en helt anden. I flere globale storbyer som London, New York og San Francisco er tomgangen for kontorer skudt i vejret. I sidstnævnte stod knap 25 pct. af kvadratmeterne ledige i juli, viser tal fra Colliers.

London har også store udfordringer med at holde virksomhederne fast i kontorlejemål. I det kendte erhvervsområde Canary Wharf i Øst London ramte kontortomgangen ifølge BBC i august knap 15 pct., hvilket er højeste ledighed, siden området blev udviklet for 20 år siden. Det er især flere store banker som HSBC og Barclay, der har opsagt lejemål i området.

I september skrev Financial Times, at Meta betalte 149 mio. pund, svarende til 1,2 mia. kr., for at bryde lejekontrakten på virksomhedens otte etagers kontor i London. Forklaringen lød, at Facebook-ejeren mindsker kontorpladsen, da flere medarbejdere arbejder hjemmefra. Meta havde 18 år tilbage i lejemålet og betalte, hvad der svarede til syv års husleje for at bryde kontrakten.

Forskellig arbejdskultur

Børsen skrev for nyligt om, hvordan flere danske virksomheder kæmper med at få medarbejderne til at møde på kontoret, efter coronapandemien for længst er ovre. Bl.a. storbanken Nordea, som oplever, at hjemmearbejdet gik ud over virksomhedens sammenhængskraft og vidensdeling, og blandt de medarbejdere, der blev ansat under pandemien, var udskiftningen større.

Arbejdsgivere skal kæmpe om deres ansattes tid

Ifølge Peter Holdt Christensen, professor på CBS og forsker i menneskers adfærd på arbejdspladser, arbejder danskere gennemsnitligt hjemme to dage om ugen, hvor gennemsnittet globalt er en dag om ugen. Mere hjemmearbejde mindsker dog ikke nødvendigvis behovet for kontorplads, forklarer han.

“Der vil fortsat være dage i løbet af ugen, hvor arbejdspladsen har brug for at samle samtlige ansatte på samme tid. Det kaldes også ankerdage, og handler om at opretholde bare en nogenlunde organisatorisk identitet,” siger han og pointerer, at der på disse ankerdage er en belægningsprocent på 100 pct., som kræver fuld kontorplads.

Hos ATP Ejendomme genkender Martin Vang Hansen, at kunderne efterspørger ny kontorindretning, som matcher medarbejdernes nye arbejdsgange. Selv er virksomheden for nylig rykket i nye lokaler. Her har ingen faste skriveborde, pladsen er i stedet indrettet til 18 mødelokaler, og et stort loungeområde skal sikre, at det er muligt at samle alle ansatte på én gang.

“Kontorindretning er bestemt ikke længere blot skriveborde, kaffemaskiner og en kantine. Vi ser en stærk tendens til, at kunderne prioriterer tid og ressourcer på at skabe rammer, som er inspirerende og kan forløse potentialet i virksomheden,” siger han.

Den samme kultur hersker dog ikke nødvendigvis globalt, og derfor ser vi flere internationale firmaer, som skærer på kontorpladsen, forklarer Verner Worm, professor på institut for international økonomi ved CBS.

“I f.eks. USA er der ikke helt samme tradition for at gå op i, hvilke kontorrammer den ansatte ønsker sig, men det gør vi i høj grad i Danmark, hvor der er et stort fokus på arbejdsmiljø og trivsel og desuden en mere flad ledelseskultur med fokus på at skabe et godt samarbejde. Der adskiller landene sig lidt fra hinanden.”

Dyrere lejemål

At flere kontorer står tomme i udenlandske metropoler, mens udviklingen går den anden vej i København, skyldes samtidig forskellen på kvadratmeterpriser, forklarer Verner Worm.

Kigger man på kontorbyggeri i både London og New York, er den gennemsnitlige pris hhv. 6978 kr. og 6651 kr. pr. kvm om året. Det er ca. tre gange højere end i København, hvor prisen ligger på 2150 kr., viser tal fra Colliers. De høje priser får ifølge professoren amerikanske virksomheder til at skære kontorpladser som en spareøvelse.

“I byer som London og New York er huslejen ekstremt høj, og så har mange amerikanske virksomheder et anderledes fokus på profit. Danske virksomheder tænker også i profit, men vi tænker ligeledes i gode arbejdsforhold, hvor man i USA har en lidt anden tilgang, og hvis man kan stimle en masse mennesker sammen i ét kontor for at spare penge, gør mange det,” siger han.

Samme tendens ser Helle Nielsen Ziersen. Hun er direktør for EDC International Poul Erik Bech, hvor hun bl.a. hjælper udenlandske virksomheder med at finde kontorlokaler i Danmark. Ifølge hende skærer mange udenlandske virksomheder på kontorkvadratmeterne og sender i stedet medarbejderne hjem for at arbejde.

“Det er tydeligt, at kravet til mindre plads kommer fra ledelsen og handler om at spare penge på husleje og energi,” siger hun.

Tendensen smitter af på internationale virksomheders danske filialer. Aktuelt er Helle Nielsen Ziersen i gang med at finde nye lokaler i Danmark til i omegnen af 20 udenlandske virksomheder, hvoraf langt størstedelen er på udkig efter mindre kontorer.

“Vi ser også denne spareøvelse blandt udenlandske virksomheder herhjemme. Udfordringen er bare, at arbejdskulturen er så forskellig, så jeg tror, vi om nogle år kommer til at se, at de udenlandske virksomheder skal opgradere igen.”